5. jul. 2010

VM 2010

Så er VM veloverstået - kan egentlig ikke helt forstå at det er ovre... jeg havde forberedt mig og ventet i spænding på, at det skulle blive den 25 juni, lige siden februar måned, da invitationen til at repræsentere Danmark i HTM til Verdensmesterskabet dumpede ind af min postkasse.....




Tirsdag den 22/6-10:
ENDELIG skulle vi afsted... Mads, hundene, en tætpakket Citröen og jeg tog afsted kl. 12. Vi satte kursen mod Vedersø Klit, hvor vi havde lejet et sommerhus i en uge.
Efter 4 timers tid nåede vi frem... det var et ok sommerhus - men en sofa og internet havde været kærkomment :-)
Det var dejligt at vi var kommet afsted, men også noget skræmmende.... nu var der kun 3 dage til Queeny og jeg skulle ind og kæmpe for Danmark.....


Onsdag den 23/6-10:
Idag slappede vi af og trænede lidt..... Mads og jeg kørte ind til Herning Messecenter, så vi vidste hvor vi skulle parkere imorgen... ja, jeg kan godt lide forberedelse :-))
Vi spiste frokost på Jensens Bøfhus og så ellers tidligt i seng - det hele gik jo løs imorgen!!!

Torsdag den 24/6-10:
Vi tog afsted så vi var ved Messecentret kl 12. Det var fantastisk at komme ind i hal J3 - hvor den flotteste ring var blev sat op af Emmy og Johanna.... Sikke et arbejde de havde lagt i det - men hold op hvor var det flot!!!!

Queeny og jeg skulle lave opvisning i main arena kl. 13. Det gik rigtig fint, vi optrådte med Superman og det var første gang vi stiftede bekendtskab med spotlight. Jeg kunne ingenting se, men det så på ingen måde ud til at genere Queeny og det var jo det vigtigste... :-)
Ved 14 tiden havde HTM landsholdet 15 minutter til at varme op i ringen. Det var rigtig godt at komme ind i ringen og Queeny og jeg legede og gjorde os bekendt med ringen i de 5 minutter vi havde til rådighed.... Herefter skulle Mads hjem og arbejde og han tog Queeny med hjem.

Jeg fik rigtig mange flotte kort og held og lykke gaver - Tusind tak for det hele!!!



Sofie og jeg gik rundt og shoppede lidt og fik ønsket det danske LP landshold held og lykke...
Herefter var der briefing, hvor der også blev trukket lod om startrækkefølgen. DK trak nummer 6, men da der var nogle lande, hvor HTM ikke var fuld bemandet blev vi nummer 4.
Om aftenen havde vi fælles middag. Vi fik god mad og det var rigtig hyggeligt - herefter kom Mads og hentede mig og så var det på hovedet hjem i seng.

"Hele det danske landshold"

Fredag den 25/6-10:
Jeg vågnede meget tidligt - jeg lå og forberedte mig mentalt på konkurrencen idag i lang tid inden jeg stod op.... Jeg havde en god følelse og havde overraskende godt styr på mine nerver.... Jeg vidste, at jeg havde gjort alt hvad jeg kunne for, at det skulle gå godt i dag - Queeny var i topform, både konditionsmæssigt og træningsmæssigt og jeg vidste, at vi kunne vores ting til punkt og prikke.....
Turen til Herning føltes noget lang idag... men vi kom frem ved 12 tiden og der var godt 1 time før vi skulle igang med indmarchen... hold da op, hvor jeg glædede mig....

Jeg fik æren af at være fanebærer og sikke et sug i maven jeg fik da vi trådte ind i rinen til lyden af nationalmelodien.... Vi fik en flot åbningstale og Karen Sykes (dommer) sagde også nogle bevægende ord til os... Jeg kan ikke løbe fra, at der løb et par tårer ned af mine kinder...


Så var det klar til omklædning og så var det ved at være......... Vi blev præsenteret og så var vi på... pludselig stod vi i ringen og så skulle det være... jeg tror nok mit hjerte sprang over et par gange, men jeg havde besluttet mig for at nyde det her sammen med min fantastiske hund.

Jeg vinkede til publikum og den klapsalve vil sidde i mig for altid tror jeg - Sikke en støtte... Det var FEDT a være dansker idag...

Vi gik igang - Queeny havde en lidt usikker start... MEN så kørte vi med klatten - Jeg valgte, at stole 100% på min dejlige hund, lige nøjagtig som hun fortjener det.... og så performede jeg som jeg aldrig havde gjort før.... Når jeg kiggede ned indimellem, så jeg et par glade og tændte hundeøjne der bare knoklede for mig - det her det var bare så fantastisk!!!


Før jeg vidste af det havde vi gennemført - Vi havde aldrig nogensinde gjort det bedre...
Et bragende bifald fulgte os ud af ringen - og jeg tror ikke jeg kan beskrive hvor glad, lettet og lykkelig jeg var bagefter en så vellykket præstation :-)
Jeg drønede rundt og legede med Queeny og kunne slet ikke stoppe igen.... Der kom rigtig mange mennesker som jeg kendte og ikke kendte og krammede mig og ønskede tillykke - de fortalte mig, at vi havde givet dem kuldegysninger og tårer i øjnene - det var ubeskriveligt så fantastisk den følelse var................

Efter at jeg havde været inde kunne jeg endelig se nogle af de andre ekvipager.... jeg glædede mig til at Helle og Emmy skulle ind og de gjorde det fabelagtigt begge to - jeg var bare så stolt af dem... af os.. vi havde gjort alt hvad vi kunne....
Efter den sidste ekvipage tog nerverne til igen - hold da op hvor var vi spændte på resultatet.
Tjekkiet blev nummer 3..... England nummer 2...... OG DANMARK NUMMER 1!!!!!!!!

Det var bare så fantastisk - IHH hvor var vi glade og vi fik overrakt flotte rosetter og det hele....
DANMARK VAR BLEVET VERDENSMESTRE I HTM!!!!!

"Verdensmestre HTM 2010"

Jeg havde fået 28,2 point idag og fik individuel placering som nummer 2.
Tak til alle jer der delte vores glæde - det var en fantastisk følelse at mærke, at I nærmest var lige så glade som vi var!!! Tsuind tak, det betyder mere end I kan forestille jer :-)

Herefter tog vi hjem til sommerhuset Mads og jeg..... Jeg kunne slet ikke få mig selv til at gå i seng... jeg kørte på et adrenalin kick tror jeg... jeg ville bare have at denne dag skulle vare ved... Jeg gik en tur ved Vesterhavet kl. 23.... og gennemlevede det hele igen og igen og igen..... Herefter måtte jeg så ty til dynerne.....

TAK for kampen Emmy og Helle - I var fantastiske at være på hold sammen med... Jeg er sikker på at vores holdsånd gjorde at vi vandt guldet!!!!!

Lørdag den 26/6-10:
Ahh idag skulle jeg bare slappe af og være tilskuer... det var rigtig skønt.. men jeg kan vist ikke helt fornægte at tankerne allerede var på den individuelle finale imorgen :-)
Det var et super show at se alle freestyle ekvipagerne.... Danskerne gjorde det super godt og vi havde godt gang i pom pommerne.....


Det danske FS hold placerede sig som nummer 2 - FANTASTISK... Stort tillykke, I var super gode... Igen var det skønt at være dansker....




Søndag den 27/6-10:
OMG finalen stod for døren.... det var godt nok hårdt at skulle hele følelsesregistret igennem igen... men jeg glædede mig også helt vildt.... Jeg havde trukket startnummer 6 og mine nerver kunne ikke lige klare, at se nogle af de andre ekvipager før mig... så jeg varmede Queeny godt op og hun viste mig med det samme at hun var dejlig tændt og så sad jeg bare inde sammen med Emmy og Helle og forberedte mig.....

Så var det endelig min tur.... Bifaldet fra i fredags var bestemt ikke blevet mindre, der var rigtig mange tilskuere og det var herligt!!!!

Queeny og jeg gik igang og igen følte jeg selv at vi virkelig gjorde det godt.... Queeny var super skarp i sine positioner og jeg performede alt hvad jeg kunne.... det var bare så fedt at være derinde.... igen gennemførte vi og da vi gik ud vidste jeg at vi lige havde danset vores hidtige livs dans. Jeg følte at vi aldrig havde gjort det bedre.....



Jeg var bare så glad og så STOLT af min unikke hund.... Jeg var så glad og lettet at jeg ikke engang hørte resultatet da det blev sagt i højtaleren... Jeg havde opnået 28,9 point ud af 30.... Vores højeste score nogensinde.. og så i en VM finale... WOW hvor var jeg glad....



Helle og Emmy havde også kvalificeret sig til finalen, men de var lige efter mig, så jeg fik desværre ikke set dem - men de var glade og stolte da de kom ud... Så det hele var bare super!!

Den sidste i ringen var Kath med Amber. De gjorde det fantastisk og blev individuel verdensmester.... Kath fik 0,3 point mere end mig.....

Man plejer vist nok at sige, at man ikke vinder sølvet, men taber guldet - sådan var det ikke for mig... Jeg var super glad og super stolt af vores præstation og jeg var lykkelig for mit sølv og jeg følte ved gud, at vi havde vundet det!!!!






Herefter var der freestyle finale, Emmy og Johanna var igen super gode og placerede sig rigtig flot.. Stort tillykke!!!


Så var hele herligheden overstået... hmmn mærkeligt og ikke mindst skønt....
Mads og jeg spiste lidt frokost og ventede på, at vi skulle ind i Main Arena og hyldes.

Der var noget ventetid, men det var det hele værd at stå side om side med det danske HTM landshold og høre nationalmelodien spille for OS......

Tusind tak til hele landsholdet - I har været fantastiske og har gjort hele oplevelsen uforglemmelig.

Tusind tak til alle hjælperne og ikke mindst jer der heppede og støttede op om os - det er uvurderligt!!!!

Tak til DKK og ikke mindst Emmy og Johanna for at knokle for at gøre dette muligt...

Tusind tak til min skønne kæreste Mads for, at være der for mig hele vejen igennem.... du har været helt fantastisk!!!!

Og sidst men ikke mindst - Tak til min dejlige Queeny, som dansede alt hvad hun kunne kun for mig.......






Fæhunden´s Queeny Las VERDENSMESTER & individuel VM SØLV VINDER!!!!!!




Om mandagen tog vi til Legoland og her så vi en Nessie line - den måtte jeg da eje et billede af.




Inden vi tog hjem om tirsdagen, stod vi op kl. 6 og gik en lang tur til Vesterhavet med Nessie og Queeny. Det var dejligt at se dem lege og nyde vandet





Tak for en helt Fantastisk oplevelse jeg aldrig vil glemme!!!
Billederne i dette indlæg et taget af: Helle Larssen, Mads Eilertsen & Lizza Fabricius.
Tusind tak for billederne!!

2 kommentarer:

  1. Det var meget spændende at læse om jeres oplevelser.

    tak
    Tove

    SvarSlet
  2. Tak for læsningen. En skøn beretning om jeres fantastiske oplevelser.

    Endnu en gang stort tillykke med jeres velfortjente sejr :O)

    Hilsen Helle & 3 Basenjier

    SvarSlet