8. maj 2011

Fødselsdag og konkurrencer

Jeg har været lidt ussel til at opdatere min blog på det seneste - det må jeg se at få rodet bod på.

Efter at have været på Crufts - synes jeg at få træningslysten tilbage efter aflysningen af VM i Paris... Ikke at jeg var blevet udtaget, men jeg håbede på at komme i betragtning til landsholdet.... Så det føltes som at få trukket gulvtæppet væk under sig...



Men som sagt så fik jeg lysten tilbage og Queeny var også kommet sig helt over sin skade phew...
Jeg har planer om ændringer i mit Avatar program som jeg stille og roligt er begyndt at tage fat på.... Vi har været til 3 konkurrencer indenfor den sidste måneds tid....

Den første var i DAF udendørs konkurrence - Vi skulle lige ind i det igen synes jeg - Queeny gjorde det rigtig fint, jeg (efter at have set DVD) skal jeg vist have pudset performancen af igen... Men jeg var meget tilfreds med vores indsats og vi vandt HTM3.

Nessie havde debut efter 2 års pause fra HTM ringen - Emmy har hjulpet mig meget med at få hende motiveret til konkurrencer... og jeg skal lige love for at det virker!!!
Jeg skulle stå tidligt op for at følge med min lille sheltie - hun havde meget travlt.... men hun arbejdede og jeg var lykkelig... at hun så oveni købet vandt sit første Cert, var prikken over I'et.
Super Sheltie :-)

Tirsdagen efter tog vi til Emeli Larham kursus i Gøteborg. Bare mig og de 2 hundebasser. Det var en lang tur at køre alene synes jeg, men dejlig afslappende.

Kurset var fra kl. 9-18 hver dag - puha det var lang tid og det var super at jeg havde 2 hunde at skifte med. Emeli Larham var vældig dygtig og underholdende at lytte til. Jeg fik måske ikke så meget nyt med hjem, men alligevel nogle småting og det var det hele værd.

Vi havde nogle rigtig hyggelige dage og jeg havde et par trætte hundebasser med hjem om torsdagen.

Vi har også været til rallyprøve i Slagelse - Queeny gik super og fik den sidste pind for at komme i expertklassen.

Så stod påskekonkurrencen for døren. Sofie og jeg var arrangører. Vi havde glædet os og forberedt os så godt som muligt. Vi mødtes kl. 7.30 i Næstved for at få det hele i stand til første start kl. 10.

Kate i sit fine påskekostume foran præmiebordet!!




Kate & Lizza i deres 6+ påskeprogram



Jeg havde virkelig prøvet at arrangere det således, at jeg ikke behøvede at blive stresset - men men det lykkedes ikke helt. Så da jeg skulle i ringen var jeg mere nervøs end jeg har været længe synes jeg....... Queeny tacklede det rigtig fint og jeg var rigtig rigtig glad for vores tid i ringen. Jeg sneg et par nye ting med som jeg synes fungerede rigtig godt. Ihh hvor er jeg glad for at hun arbejder så godt og sikkert efter både pause og skade. Jeg kan mærke, at vi er ved at være i form igen. Queeny vandt HTM3.

Nessie var også i ringen - jeg havde virkelig trænet op til denne konkurrence med hende. Og det kunne virkelig mærkes. Jeg synes, at hun lavede nogle smukke positioner og var meget mere fokuseret idag end sidste gang i DAF. Hun mangler stadig en masse for at det sidder i skabet, men jeg var mere end tilfreds med min lille Nessie. Hun blev nummer 2 og vandt sit 2. Cert. Jubii!!


I fredags den 6. maj blev min super Queeny 4 år. 4 år.... jeg er så stolt af min skønne hund - hun er mere end hvad jeg havde drømt om...



Vi havde en super hyggelig dag. Vi fik trænet lidt, gik en tur i Bernstoffsparken, spiste sundae is på Mcdonalds (ja ja, vi kan jo ikke være på slankekur på Q's fødselsdag) Herefter gik turen til Holbæk, hvor vi gik en dejlig lang tur i parken sammen med bror Quincy og Sofie...



Turen blev endda lidt længere end planlagt, da Sofie tabte 250 kr. Så vi gik hele turen igen - og pludselig lå de der... :-)






Herefter tog vi hjem og lavede hundelagkage og god mad til Mads og Peter.







Queeny fik nogle meget fine hjemmelavede gaver af Sofie og Quincy - et flot halsbånd og et legetøj med piv.


Vi havde en rigtig hyggelig aften. Tillykke til alle Queenys 4 brødre - Mac, Yankee, Figaro og Quincy.





Den 8. maj stod den igen på HTM konkurrence. Idag var det i Hillerød i store ring. Det er en rigtig god ring, med masser af forstyrrelser, hvilket er super træning.


Queeny og jeg var første ekvipage i ringen. Queeny var på, på og på..... der sneg sig lidt fejl ind her og der, men det var 100% min skyld - så jeg var mere end tilfreds med vores performance.


De ting vi har trænet og knoklet med sad lige i skabet!!! juhuuu så kan man ikke ønske meget mere :-) og Queeny lod sig ikke gå på af de mange forstyrrelser. Jeg havde en følelse af ro og super samarbejde mellem os. Jeg fik 26 point og en 2. plads.

Jeg tror, at det er denne konkurrence jeg har fået lavest karakter ved i år, men ikke desto mindre den jeg er allermest glad for - det kommer jo an på hvilke mål man har for dagen.


Nessie taler vi ikke om idag, men det nu ikke hendes skyld - men manglende træning fra undertegnedes side - vi sigter mod at stille op til næste konkurrence.



Nu glæder vi os til næste konkurrence i Juni og det er skønt at der er lidt længere tid at træne i.


I mellem tiden skal vi lige lave en opvisning til en konfirmation og Mads og jeg skal et smut til Berlin :-)