Sikke en lidt heftig tid Queeny og jeg har haft siden Mads og jeg har været i Thailand.
Vi havde en rigtig dejlig tur og fik set en masse og slappet godt af.
Dagen inden vi tog afsted lavede jeg den sidste koreografi til vores nye HTM program. Vores nye tema er musikken til Avatar. Jeg er helt vild med den film og har præsteret at se den 3 gange i biografen. Den første gang jeg så den og hørte musikken var jeg helt sikker på, at det skulle være vores nye tema. Jeg elsker historien og det fantastiske univers den bringer mig ind i. Jeg har allerede lavet ændringer og det vil jeg nok blive ved med... men der er rigtig meget potentiale i dette program og det er super spændende at arbejde med.
Jeg har haft lidt svært ved at give slip på mit ringenes herre program, men har heller ikke haft lyst til at danse til den efter vores præstationer til VM. Vi tog afsked med dette program med manér. Men lidt vemodigt er det da, da jeg har har haft rigtig mange gode oplevelser og udvikling med dette program :-)
Men efter hjemkomsten fra Thailand er Queeny og jeg gået i skarp træning. Hold da op et arbejde, at få det hele til at passe sammen..... Det havde jeg glemt lidt, da jeg har arbejdet med Ringenes Herre i over 1 år. Programmet har hele tiden været i udvikling med små justeringer osv. osv. Men at skabe et helt nyt program og få timing og det hele til at gå op i en højere enhed er virkelig et hårdt arbejde.... Vi er der heller ikke endnu, men jeg valgte alligevel at stille op til Border Collie klubbens konkurrence i lørdags.
Nerverne havde det faktisk OK, men jeg var meget spændt på om jeg overhovedet kunne huske programmet godt nok og rigtig spændt på, hvordan det ville blive taget i mod. Vi lavede ikke det endelig program i lørdags, da der er nogle øvelser vi ikke kan godt nok endnu og en rekvisit vi heller ikke har helt på plads...
Så blev det vores tur og vi var igang... Det var super spændende, at skulle vise det frem og det gik rigtig godt... vi lavede lidt fnidder her og der, som nok kan skyldes vores begges usikkerhed i et så nyt program, men når det er sagt, så er jeg mere end tilfreds med vores Avatar debut.
Vi fik rigtig flotte karaktere og mange positive ord med på vejen...puha.. så er debutten klaret :-)
Vi vandt klassen med 27 point og blev hermed også klubmester 2010. Queeny blev samtidig kåret som årets hund i HTM3 i BC klubben. Vi var også så heldige at modtage en rosette for "super fortolkning" den var dejlig at få for sit nye program :-)
I de efterfølgende dage var vi på Attila kursus. Det er altid spændende at blive inspireret af erfarne dogdancere....
I tirsdags var vi på trickskursus med Silvia Trikman... det var et rigtig godt kursus og jeg fik en masse ny inspiration med hjem... Men da der var ca. 1 time tilbage af kurset ville Queeny ikke spise mere... tror at hun havde lidt ondt i maven efter allllle de godbidder også weekendens kursus havde givet... så vi sad og kiggede på det sidste stykke tid. Silvia er meget inspirerende....
Jeg er så stolt over at finde begge mine hunde i hhv. sheltiebladet og Border Collie bladet...
Hej Anja
SvarSletHvor er det bare flot og godt gået. Stort tillykke herfra
Hilsen Vibeke og drengene